Folkeskolelærer Iben Lund Abrahamsen slap af med sine fysiske gener, efter at hun ikke længere skulle overanstrenge sin stemme.
Folkeskolelærer Iben Lund Abrahamsen slap af med sine fysiske gener, efter at hun ikke længere skulle overanstrenge sin stemme.

Folkeskolelærer løste et problem med dårlig akustik

Et såkaldt Soundfield-system har hjulpet Iben Lund Abrahamsen, så hun ikke belaster stemmen, når hun underviser

Af: 

Kent Andersen

Klasselokaler med dårlig akustik slider på stemmen. Faktisk så meget, at det kan for­årsage spændinger og vejrtrækningsproblemer hos de lærere, der er nødt til at tale højere, end de normalt er vant til. Det problem har folkeskolelærer Iben Lund Abrahamsen (40) fra Naur ved Holstebro også prøvet. Men i stedet for blot at flytte til et andet lokale valgte hun at tage kampen op – og fandt en løsning, der nu også kan komme andre skoler til gavn.

– Jeg fik pludselig problemer med at synke, og spændinger i nakken gav mig vejrtrækningsproblemer, og jeg gik derfor til øre-næse-hals-læge. Det viste sig, at der ikke var noget galt, bortset fra at musklerne i halsen var spændte. Det undrede jeg mig over, men nåede frem til, at det faldt sammen med, at jeg var begyndt at undervise i et noget større og akustisk dårlig­ere lokale. Skolen er under ombygning, og vi skal derfor benytte andre lokaler i nogle år. Jeg kunne i princippet få et andet lokale, men følte så bare, at jeg ville give pro­blem­et videre til en anden, som skulle undervise i det dårlige lokale, fortæller Iben.

Gik til talepædagog

I det dårligere lokale tvinges Iben til at tale højere end hendes naturlige stemmeleje, også selv om børnene er rigtig gode til at være stille. Samtidig er der på grund af skolereformen blevet længere skoledage, og flere inkluderede børn gør, at der skal tales tydeligere, højere og i det hele taget tales mere. Iben begyndte at træne stemmen (eller rettere at bruge mavemuskulaturen) ved en talepædagog på taleinstituttet samt noget neurofysioterapi for at træne strubehovedet. Behandlingen hjalp, men årsagen til stemmeproblemer var ikke ændret, for den var jo stadig det akustisk dårlige klasselokale.

Løsningen var lige om hjørnet

Ved et tilfælde nævnte en kollega, at hendes mand arbejdede med høreteknisk udstyr hos den lokale elinstallatør Arne Hald, som måske havde noget udstyr, der kunne hjælpe hende. De fik hurtigt sat noget udstyr op – et såkaldt Soundfield-system, der består af en mikrofon og to højttalere, fra firmaet Phonak, der er ekspert inden for høretekniske hjælpemidler.

I løbet af en uge kunne Iben mærke tydelig forskel. Spændinger i nakken forsvandt, og hendes stemme blev ikke længere overbelastet. Med henblik på at få finansieret udstyret tog Iben fat i det lokale jobcenter, som bevilligede udstyret.

– Børnene syntes, det er rart at kunne høre mig bedre og efterlyser det ligefrem, hvis jeg ikke lige har tændt for det. Det er for mig blevet et lige så vigtigt værktøj som en blyant. Og det vigtigste: Børnene i klassen lytter markant bedre efter, nu hvor de bedre kan høre mig, slutter Iben og tilføjer, at det virkelig giver mening for jobcentret og samfundet at bevilge et sådant udstyr, da der ikke skal mange dages sygemelding til for at opveje udgiften til denne investering.

www.phonak.com

Seneste artikler

Til kamp mod usunde snacks

Størstedelen af det sukker vi indtager, spiser vi mellem måltiderne. Nu har 155.000 skolebørn i 4.-7. klasse taget kampen op mod sukkeret

GoCook · 04-12-2017

Frisk luft har effekt som et ekstra skoleår

Eleverne klarer sig markant bedre, når luftkvaliteten er i top. Det viser et DTU-forsøg fra Vallensbæk Skole, hvor to lokaler fik monteret et ventilationsloft

Troldtekt · 04-12-2017

Med VR-briller kan unge genopleve sig selv fremlægge – og lære af det.

Klædt på til bedre selvværd

Et nyt samarbejde mellem mobilselskabet Call me og Meptek skal hjælpe danske unge til et større selvværd og til at indfri deres fulde potentiale

Call Me og Meptek · 04-12-2017

Foto: Det Kongelige Teater

Klassisk scenekunst på skoleskemaet

Med nye partnerskabsaftaler får flere børn og unge adgang til kunst og stifter bekendtskab med de klassiske kunstarter

Det Kongelige Teater · 04-12-2017

Med Edulabs læringsportal gøres matematikken til en leg for børnene.

Brøker maskeret som banko, krig, fangeleg og stafet

Folkeskolereformen stiller krav om bevægelse i skolen, og da hverdagen i skolen i forvejen er fyldt med krav og mål, er det oplagt at inddrage bevægelse som en del af den faglige læring

Edulab · 04-12-2017