Mødet med master­studerende styrker forskningen

Forskerne på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), har et stort ønske om at kvalificere forskningen gennem mødet med de studerende

Hvordan indretter vi daginstitutioner og skoler, så børn og unge trives bedst og lærer mest muligt? Hvordan gør vi læring til en livslang proces for alle, og hvordan støtter vi bedst børn, unge og voksne med særlige behov? Hvad skal vi lære – og hvordan, hvornår og hvorfor? Og hvad er de historiske og samfundsmæssige forudsætninger for, at vi tænker om pædagogik og uddannelse som vi gør? Der er spørgsmål nok at tage fat i på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), der er højborg for forskning i pædagogik og uddannelse.

Men forskningen skal også formidles. Resultaterne af undersøgelser, udviklingsarbejde, feltstudier og forskningsprojekter skulle gerne gøre en forskel i hverdagen. Formidlingen sker i høj grad gennem de uddannelser, instituttet udbyder. Og ikke mindst gennem en række masteruddannelser inden for pædagogik, uddannelse og ledelse.

Forskerne på instituttet har et stort ønske om at kvalificere forskningen gennem mødet med de mennesker, der arbejder i praksis inden for de områder, forskningen drejer sig om. Det sker netop gennem udbuddet af masteruddannelser.

Underviserne på masteruddannelserne forsker i de emner, uddannelsen har fokus på. Det giver de studerende en enestående mulighed for at blive undervist på baggrund af den allernyeste forskning. Men samtidig giver det forskerne mulighed for at få deres forskning ‘prøvet af’ på de mennesker, der kommer med erfaringerne fra praksis. Det ser uddannelsesleder for masteruddannelserne Jeanette Magne Jensen som en stor fordel:

- Jeg ser mødet med de masterstuderende som en fantastisk mulighed for at møde de mennesker, der arbejder i praksis med de emner, vi forsker i. På masteruddannelserne møder vi mennesker, der har mange forskellige jobfunktioner, på mange forskellige arbejdspladser, og som derfor har vidt forskellige perspektiver på det felt, vi nu beskæftiger os med, siger hun.

Vil videre

De masterstuderende er mennesker, der vil udfordres og udfordre sig selv både fagligt og personligt. Typisk har de en professionsuddannelse og nogle – eller mange – års erfaring inden for deres fag. Og nu vil de gerne videre. Måske videre til et andet job, men mange er bare ivrige efter at bygge videre på de kompetencer, de har – og dermed få mulighed for at få nye perspektiver på deres fagområde.

De vil have bedre forudsætninger for at analysere praksis, for at planlægge og gennemføre forandringsprocesser og for at evaluere dem og formidle resultaterne til målgrupper både i og uden for de organisationer, de arbejder i.

- De masterstuderende kommer med en stor iver efter at fordybe sig i det felt, der nu har deres interesse, og få sat nogle mere teoretiske perspektiver på det. Den iver i samspil med de mange forskellige erfaringer, der er repræsenteret på et hold masterstuderende, og de teorier og forskningsresultater, som underviserne bidrager med, giver en enestående mulighed for at få gang i nogle diskussioner, der er berigende for alle, siger Jeanette Magne Jensen.

- Med en optimal kobling af arbejdsliv og masteruddannelse kan man bruge opgaverne på studiet til at løse sine arbejdsopgaver mere kvalificeret. Det bliver mere end to fluer med ét smæk – man løser nogle opgaver, man alligevel skulle løse på arbejdet, og man gør det oven i købet bedre. I sidste ende smitter det alt sammen af på arbejdspladsen. Jeg har holdt oplæg og stillet min viden til rådighed, siger Ulla Pedersen, Master i sundhedspædagogik og sundhedsfremme, Konsulent i Videncenter for Sundhedsfremme, UCSyd.

Fakta

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) hører under Aarhus Universitet, men har adresse både i Aarhus og i Emdrup nord for København.

Oversigt over instituttets masteruddannelser: edu.au.dk/master

- Gennem uddannelsen har jeg fået begreber på det, jeg gør som leder. Jeg har lært meget om min egen ledelsesstil. Jeg oplever, jeg bliver bedre til mit job, fordi jeg har lært at ‘gå ud af min rolle’ og se det lidt på afstand. Jeg kan tage nogle mere kvalificerede valg, når jeg lige overvejer, hvad der er på spil, inden jeg træffer en beslutning, siger Lene Gonnsen, Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner, Uddannelseschef for Bygge- og anlægsuddannelserne på EUC Nordvestsjælland.

Seneste artikler

 

Styrk dine elevers viden om børn på flugt

På børnerettighedsdagen den 20. november kan skoler sætte fokus på vilkårene for flygtningebørn sammen med Red Barnet. Det sker bl.a. med nye undervisningsmaterialer til alle klassetrin og aktiviteter på skoler i hele landet

Børnerettighedsdagen · 25-08-2017

 
Alle billeder er fra Iselingeskolen – Vordingborg Kommune. Her har man haft fokus på at optimere elevernes toiletforhold.

Skal børnene så bare holde sig?

Hver femte elev synes, at deres skoletoiletter er så ulækre, at de nægter at benytte dem. Men sådan er det ikke længere på Iselingeskolen

Dr. Schutz · 25-08-2017

Elever dyster i nyheder om krop og idealer

Med temaet krop og idealer giver Mediekonkurrencen 2018 6.-10. klasse mulighed for at forholde sig kritisk til de normer og idealer, der får mange unge til at mistrives i jagten på “det perfekte”

Sex og samfund · 25-08-2017

Dekoration i klasselokale med Silent Deco Flexible med verdenskort.

Skru ned for støjen med kreative akustik-miljøer

Vi diskuterer ofte folkeskoleelevers indlæringskurve, men glemmer det afgørende fundament: Kan de høre, det de skal? Nej, siger ekspert i akustik og peger på løsningen

Lydac · 25-08-2017

 
Projekt Sund Skole er et helt nyt EU-støttet projekt, som skal hjælpe de danske skoler, forældre og børn med at gøre sundhed til en vanesag i skolen.

Nyt projekt gør årgang nul til årgang sund

Et helt nyt EU-støttet projekt skal hjælpe både skoler, forældre og børn med konkrete værktøjer til at skabe nye sunde årgange

Projekt Sund Skole · 25-08-2017