Børn i sorg

Søskendepar mistede deres mor som 15-årige. 17 år senere har de nu udviklet apps og e-bøger til at hjælpe børn i sorg

Da søstrene Anja Tara og Julie Giese mistede deres mor som 15-årige, følte de sig meget ensomme i sorgen.

Set i bakspejlet mener de to søstre, at de nære voksne i deres liv forsøgte at skåne dem fra de konfronterende grimme følelser, hvorfor de voksne skjulte deres egne følelser og aldrig talte med dem om moderens død. Den altdominerende tavshed var et ensomt sted, og begge ville ønske, at de voksne havde talt åbent og ærligt om deres følelser, situationen og fremtiden. På den måde kunne de voksne have været med til at normalisere alle de følelser, der er forbundet til sorgen.

- Når ingen vil tale om alt det svære, kan det føles som om, at det er forkert at græde, og at det er forkert at savne, fortæller de to søstre.

Men faktisk havde de brug for at blive forsikret om, at det var okay at være ked af det, og at de trods moderens død stadig ville gå en positiv fremtid i møde.

Blev en drivkraft

Det er nu 17 år siden, og Anja og Julie er i dag 32 år og har deres eget kommunikationsbureau – Giese Communications ApS. Det er netop dødsfaldet, tavsheden og det misforståede hensyn, der er blevet søstrenes drivkraft.

For midt i virvaret af det triste, ubehagelige og grimme var der dog også noget unægtelig smukt: Drivkraften til at få noget meningsfuldt ud af oplevelsen.

- Vores drivkraft er ønsket om at gøre en forskel i børns liv. Derfor har vi udviklet appen ‘Børn i sorg’ og e-bogen ‘Samtale med børn om sygdom og død’. Begge er redskaber til forældre. Derudover har vi udviklet appen ‘Børns liv’ og e-bogen ‘Tal med børn om hverdagen, som er et redskab til voksne’, heriblandt lærere og pædagoger. Alle redskaberne kan hjælpe og inspirere voksne til at tale med børn om alle aspekter af livet. På den måde får børn mulighed for og hjælp til at udtrykke tanker, følelser og oplevelser. Børnene vil føle sig set, hørt og anerkendt, og de lærer, at det er okay at tale om alle ting i livet og de kan komme til de voksne, hvis de har brug for støtte og omsorg, fortæller de to søstre.

Et trygt kommunikationsredskab

Valget faldt på apps og e-bøger som kommunikationsredskaber, da børn i stigende grad bruger teknologiske redskaber.

- Smartphones og tablets er et dagligdagsværktøj for mange børn og voksne i dag, og derfor tænker vi, at børn vil føle sig trygge ved at bruge samtaleredskaberne sammen med deres forældre på netop disse medier, siger søstrene Giese.

Appen/e-bogen kan skabe en tryg ramme for samtalen, og det kan skabe en umiddelbar og let indfaldsvinkel til emner, som normalt kan være svære at tage op. Mediet og samtalebillederne i appen og e-bogen kan hjælpe forældre, når de skal ‘fange’ deres børns opmærksomhed, og det kan pirre børnenes nysgerrighed og støtte dem i selve samtalen, da mediet og det visuelle gør samtalerne mere håndgribelige. På denne måde bliver samtalen om det svære en positiv oplevelse.

Kort og let tekstdel

I søstrenes Giese materialerne får voksne viden og samtalebilleder af søde dyr, som den voksne og barnet kan bruge til at lave historier sammen om det, der rør sig i barnets liv. På den måde kan barnet få sat ord på sine følelser, tanker og oplevelser og få den støtte og hjælp fra voksne, som barnet har brug for.

Mediet kræver endvidere en kort og koncis formidling, hvilket gør selve tekstdelen lettere at overskue og at komme igennem i forhold til en fagbog.

- Som vi ser det, kombinerer appen/e-bogen udbyttet fra en børnebog og udbyttet fra en fagbog. Appen og e-bogen indeholder det visuelle fra en børnebog i kraft af børnevenlige samtalebilleder (håndtegnede billeder af en hundehvalp og dens familie) med tilhørende historie- og spørgsmålseksempler, og materialerne indeholder vidensdeling og vejledning ligesom en fagbog, blot i en mere overskuelig form, forklarer Julie Giese.

- Og så er der en skridt for skridt vejledning til brugen af samtalebillederne, viden om støtte af børn og om børns sorgreaktioner, som kan støtte dig, når du skal have den endelige samtale med dit barn, tilføjer Anja Tara Giese.

Sidst men ikke mindst kan man let få adgang til apps/e-bøger. Uanset, hvor man befinder sig, kan man downloade en app/e-bog og få adgang til materialet med det samme.

Vi havde hinanden

Søskendeparret, der pludselig stod uden mor, fandt trøst i hinanden.

- Det er vores opfattelse, at de voksne i vores liv forsøgte at skåne os for den barske virkelighed, hvorfor de valgte at undgå at tale med os om de svære ting. Det betød desværre, at vi var efterladt alene med sorgen og ansvaret for at komme videre. Der var ikke nogle voksne i vores netværk, som sørgede for at spørge ind til, hvordan vi havde det efter vores mor døde, og derfor var der heller ikke nogen, der løbende fulgte op på, hvordan vi havde det, eller hvordan sorgen udviklede sig – hverken i skolen eller i vores private liv, fortæller de to.

Men de havde hinanden.

Vi talte med hinanden, hvilket vi tror, har været altafgørende. Det er essentielt, at man ved, at der er en, der er der uanset hvad.

Efter de to er blevet voksne, har de indhentet en faglig viden på området, og ved, at de højst sandsynligt var kommet mere hensigtsmæssigt og hurtigere igennem sorgen, hvis de voksne i deres liv havde turdet og havde haft redskaber til at tale med dem.

- Vi har begge arbejdet med tabet af vores mor som voksne. Vi har f.eks. fået psykologhjælp til at forstå sorgen og alle de følelser, der kommer i kølvandet af sorgens storm, når der ikke bliver talt om sorgen.

- Vi mistede vores dejlige og omsorgsfulde mor som børn. Når man mister en forælder som barn, kan det være virkelig svært at forstå, siger Julie Giese.

 

Støtte og anbefaling

Anja Tara og Julie Giese har bl.a. fået sparring og støtte fra Familierådgivningen i Københavns Kommune, Kræftens Bekæmpelse og Børn, Unge & Sorg til at kunne udvikle app og e-bog.

Om Appen ‘Børn i sorg’ udtaler direktør fra Børn, Unge & Sorg, Preben Engelbrekt, at materialet er et vigtigt redskab i nye måder at hjælpe børn i sorg. Amerikaneren ‘The iPhone Mom’ har for nyligt lavet en anmeldelse af både ‘Børn i sorg’ og ‘Børns liv’, hvor hun roser de to apps.

Læs mere om materialerne på Facebook.Children in Grief / Børn i sorg – www.facebook.com/childreningriefKids’ Life / Børns liv – www.facebook.com/kidslife.bornslivAppen kan købes til alle smartphones og e-bøgerne kan købes i iBooks og på Amazon

Seneste artikler

Til kamp mod usunde snacks

Størstedelen af det sukker vi indtager, spiser vi mellem måltiderne. Nu har 155.000 skolebørn i 4.-7. klasse taget kampen op mod sukkeret

GoCook · 04-12-2017

Frisk luft har effekt som et ekstra skoleår

Eleverne klarer sig markant bedre, når luftkvaliteten er i top. Det viser et DTU-forsøg fra Vallensbæk Skole, hvor to lokaler fik monteret et ventilationsloft

Troldtekt · 04-12-2017

Med VR-briller kan unge genopleve sig selv fremlægge – og lære af det.

Klædt på til bedre selvværd

Et nyt samarbejde mellem mobilselskabet Call me og Meptek skal hjælpe danske unge til et større selvværd og til at indfri deres fulde potentiale

Call Me og Meptek · 04-12-2017

Foto: Det Kongelige Teater

Klassisk scenekunst på skoleskemaet

Med nye partnerskabsaftaler får flere børn og unge adgang til kunst og stifter bekendtskab med de klassiske kunstarter

Det Kongelige Teater · 04-12-2017

Med Edulabs læringsportal gøres matematikken til en leg for børnene.

Brøker maskeret som banko, krig, fangeleg og stafet

Folkeskolereformen stiller krav om bevægelse i skolen, og da hverdagen i skolen i forvejen er fyldt med krav og mål, er det oplagt at inddrage bevægelse som en del af den faglige læring

Edulab · 04-12-2017